Andre veje …… nye mønstre
Om mig
I størstedelen af mit arbejdsliv har jeg arbejdet med undervisning, afklaring og udvikling af mennesker i personligt udfordrende situationer og har altid været optaget af, hvor forskelligt mennesker forstår og tolker sig selv og hinanden.
Jeg er uddannet psykoterapeut / analytiker fra C.G. Jung Instituttet i København. Uddannelsen er 6-årig og indebærer blandt meget andet 400 klienttimer under supervision og sideløbende minimum 300 timer i egen terapi. Uddannelsen er godkendt og evalueres løbende af Dansk Psykoterapeutforening.
Min baggrund er en naturvidenskabelig kandidatuddannelse suppleret med en erhvervspædagogisk læreruddannelse samt diplomuddannelse i voksenuddannelse og uddannelsesplanlægning fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Jeg har brugt min viden og erfaring som uddannelseskonsulent, hvor jeg har udviklet kompetenceforløb og efteruddannelse for virksomheder og organisationer.
Min egen vej og erfaring har givet mig en dyb indsigt i, hvordan terapi kan hjælpe os til at forstå og opløse fastlåste situationer, opfattelser og mønstre i os selv og i samspillet med vores omgivelser og skabe mulighed for ny vækst.
Jeg er medlem af:
- Dansk Psykoterapeutforening
- DSAP (Dansk Selskab for Analytisk Psykologi),
- IAAP (International Association of Analytical Psychology)
Birgit Kunov
Mangler du støtte i en krise? Vil du forstå hvorfor bestemte mønstre gentager sig i dit liv?
Kontakt
Tlf.: (+45) 31 61 60 12
Email: info@birgitkunov.dk
Find vej:
Psykoterapi · Birgit Kunov
Blegdammen 44
4600 Køge
Priser
Timepris 600 kr./time. Studerende, ledige og pensionister har mulighed for reduceret pris.